Det kan være vidt forskelligt, hvornår forældre synes, at deres barn er gammelt nok til at have en mobiltelefon, og der er da heller ikke noget rigtigt eller forkert svar på det spørgsmål. Det kan nemlig være vidt forskelligt, hvornår børn vil have godt af at blive udstyret med en telefon samt de muligheder, som telefonen tilbyder. Ifølge en analyse fra Telia er den gennemsnitlige alder, hvor danske børn får deres egen mobiltelefon for første gang, på 8 år.
Men det kan altså ikke gøres op i alder, hvorvidt ens barn bør have en telefon. Den klare fordel ved at give sit barn en telefon er selvfølgelig, at der er en større tryghed i, at barnet har mulighed for at ringe hjem, hvis der er sket noget. Dog giver en telefon også adgang til internettet samt andre ting, som det er vigtigt, at man tager en snak med sit barn om, inden barnet får sin egen telefon.