Når dit barn flytter hjemmefra

En af de store milepæle i dit barns liv, er, når det flytter hjemmefra. Men hvad skal du give i indflyttergave? Som forælder kan din gave hurtigt symbolisere, at du ikke stoler på deres dømmekraft, eller du stadig ser dem som et barn.

1. Undgå praktiske gaver

Det kan være fristende at give en yderst praktisk gave, som du tænker den unge ikke har tænkt på de får brug for, råd til eller lignende. Det kan dog fremstå som manglende tillid til den unge voksne, hvilket kan føre til at de tvivler på sig selv, eller omvendt, ikke søger din hjælp, når tingene går galt, fordi de vil bevise, at de kan klare sig selv.

2. Undgå at give opgaver

Du skal heller ikke hoppe i den modsatte grøft, og for eksempel give en potteplante. Selvom det udstråler, at du har tilliden til, at de kan passe en plante, giver du også samtidigt et ansvar videre, som den unge måske slet ikke ønsker. På samme måde med arvestykker som skal behandles eller vedligeholdes på en ganske særlig måde. Både du og den unge vil være kede af, at dette ansvar bliver overdraget inden den unge er klar.

3. Anerkend boligen

Du kan dog stadig godt give gaver, som kan indgå i boligen, uden at give den unge ekstra opgaver eller være ultra praktisk. En god middelvej kunne være plakater til hjemmet. Er den unge flyttet til en ny by for at studere, kan en plakat, med hjembyens navn og kendetegn, give personlighed og karakter til boligen, og samtidig minde ham eller hende om, at mor og far hepper og støtter, på afstand hjemmefra.

Lyt, støt, hjælp

Dermed ikke sagt, at du ikke godt kan give praktiske gaver, tilskud til diverse og på anden vis give dit barn en hjælpende hånd, hvis de beder om det. Men lad den unges første tid i det nye hjem fyldes med følelsen af at være voksen og på egen hånd. Lyt til deres beretninger og bekymringer. Støt dem i deres beslutninger, men undlad at løfte den formanende pegefinger. Giv råd, vejledning og hjælp, når den unge beder om det.