At give gode gaver kan være svært, men når det lykkes, føles det til gengæld også så meget desto bedre. Mange kvinder såvel som mænd elsker at få noget anvendeligt og pænt tøj, men det kan ikke desto mindre være utroligt svært at finde det rette. Ofte kræver det både, at man kender personen utroligt godt, samt at man tager hensyn til deres kropsform og udstråling.
Kend den person, du forærer til
Om du kender personen godt eller mere perifert er egentlig underordnet – når det handler om at give gode gaver, handler det ofte blot om at observere og se muligheder hos personen. Det kan for nogle være enkelt og i andre situationer en meget svær opgave, men der findes heldigvis en række rettesnore, tips og tricks til ikke at gå galt i byen ved køb af tøj som gave.
-
Hold øje med, hvad personen ellers går i. Er det for eksempel meget farverigt, og måske endda med en mere konkret farvepallette? Meget blå, meget lyst, meget mønstret? Hvordan sidder tøjet – tæt eller løst? Det kan også være utroligt smart at lægge mærke til, hvilke materialer, personen godt kan lide at iklæde sig.
-
Find noget, der er flatterende for deres kropsform. Det kan virke grænseoverskridende at forholde sig til, men faktisk er det et af de punkter, der i stor grad kan gøre udslaget for, om gaven falder i god jord eller ej. Er du for eksempel på udkig efter tøj til store kvinder, findes der mange smukke og flatterende muligheder, der kan gives som gave.
Vær modig med måde
Ofte er de gaver, der falder i allerbedst smag, nogle, som personen ikke nødvendigvis selv ville have købt. Der skal ofte mod til at bevæge sig derud, og det handler også i høj grad om at kende grænserne. Forsøg dig, hvis du har mod på det!