En gennemsnitlig dansk husstand betaler omkring 143.000 kr. om året i faste udgifter. Det er bolig, forsikringer, abonnementer, el, varme og en lang række poster, de færreste har set på i årevis. De fleste regner med, at beløbene er nogenlunde ens overalt, men det passer sjældent.
Fejl nr. 1: du tror dine udgifter er faste
Ordet “faste udgifter” får mange til at tro, at priserne er låst. Det er de ikke. Forsikringsselskaber justerer årligt. Elselskaber ændrer tillæg og abonnementsgebyrer. Mobiludbydere lancerer nye pakker, mens de gamle bliver dyrere. De eneste virkelig faste poster er husleje og ejendomsskat. Alt andet kan ændres.
Fejl nr. 2: det tager for lang tid at undersøge
For ti år siden var det rigtigt. I dag tager det 10-15 minutter at sammenligne elpriser og 20 minutter at få tilbud på forsikringer online. De fleste skipper det, fordi de husker den gamle proces med telefonopkald og ventetid. Sådan er det ikke længere.
Tag elregningen som eksempel. Forskellen mellem det dyreste og billigste selskab kan være 2.000-4.000 kr. om året for en almindelig husstand. Og et skift tager ofte under fem minutter, fordi det nye selskab håndterer opsigelsen. Hvis du er nysgerrig på, hvad du kan spare, tjek det ud og se, hvad dit nuværende selskab koster i forhold til alternativerne.
Fejl nr. 3: loyalitet betaler sig
I nogle brancher gør det. Hos forsikringsselskaber og energiudbydere er det sjældent tilfældet. Nye kunder får ofte bedre vilkår end eksisterende. Det er ikke ud af ondskab, men fordi tilbuddet skal tiltrække nogen, der ikke kender selskabet. Når du først er kunde, er sandsynligheden for at du bliver hængende høj nok til, at de ikke behøver kæmpe for dig.
Den bedste gave til dig selv
En aften med netbank, forsikringsoversigten og et par sammenligningsværktøjer kan give dig 3.000-10.000 kr. ekstra om året. Det er penge, du allerede tjener, men betaler for meget for at bruge. Ingen gave i en webshop slår det.
