Du kender garanteret det med, at du skal finde på en gave til en, som ingenting ønsker sig. Du har ingen ønskeliste at gå ud fra, og du er helt blank på gaveidéer. Der er faktisk rigtig mange muligheder, men når du pludselig skal stå og finde på noget, kan det nemt blive meget udfordrende.
Giv et sæt vinterdæk
Det er sådan med gaver, at der altid er rart at få noget, som er træls selv at bruge penge på, men som alligevel er nødvendigt at have. Hvis du skal give gave til en der har bil, kan du f.eks. give et sæt vinterdæk. Det kan virke lidt som en skør gave, fordi den ikke kan sammenlignes med en ny, smart trøje eller en vase. Men modtageren af gaven vil helt sikkert blive rigtig glad for gaven, fordi det netop er sådan en ting, der er træls at bruge penge på selv.
Lav din egen gave
Du har også altid den mulighed, at du kan lave din egen gave. Det behøver ikke at betyde, at du skal frem med saks og lim og sidde og være kreativ. Hvis det er en person, du står nær, kan du f.eks. arrangere en hel dag for dig og ham/hende. Hvis du kender ham/hende godt, kan du finde på en række ting, som du ved, han/hun godt kan lide at lave. På den måde får du lavet en rigtig personlig og kreativ gave, der helt sikkert vil falde i god jord hos modtageren.
Giv en omgang selvforkælelse
Når det handler om gaver, er det også altid rart at få noget, som man egentlig rigtig gerne vil have, men som man aldrig får brugt penge på. Det kan være sådan noget som en ansigtsbehandling eller en massage. Det er altid en rigtig god gave, som alle kan bruge.